Hvad synes du, om økonomi-uddannelsen på Aalborg Universitet?

Vi spurgte fire studerende, om hvad de synes om at studere økonomi på Aalborg universitet. Vi spurgte om deres fremtidsplaner, studiets faglige værdi, og meget mere. Læs deres fulde interview, ved at klikke på linket under deres profiler.

Trine, 8. semester

Studiemiljøet:

Vi er et forholdsvis lille studie, hvor der er gode muligheder for både at lære sin egen og de andre årgange rigtig godt at kende. Det gør det også nemmere at stille spørgsmål til undervisningen og derved øge forståelsen. Aalborg er en rigtig dejlig by, og er kun blevet bedre, siden jeg er kommet til at bo i den og universitet byder på et fantastisk socialt miljø, som gør det til et rigtig dejligt studie at færdes på i det daglige.

Faglighed:

Problem Baseret Lærings modellen giver gode samarbejdsevner igennem projektarbejdet, og desuden evnen til at formidle emner problembaseret, skriftligt såvel som mundtligt. Derudover giver PBL muligheden for at vælge at arbejde med et spændende emne af egen interesse og fordybe sig i dette, hvilket er en fantastisk mulighed for at lave sin egen profil af uddannelsen allerede på bachelor-delen.

Fremtidsplaner:

Økonomi-studiet som et godt valg især pga. de gode fremtidsmuligheder. Jeg har altid godt kunnet lide matematik og økonomi, og jeg håber på at komme til at arbejde med økonomiske analyser. Om det så bliver offentligt eller privat, det vil tiden vise.

>>Læs det fulde interview med Trine

Mikkel, 6. semester

Studiemiljøet:

Det bedste ved at læse på Aalborg universitet, er at vi er et relativt lille hold per årgang. Det betyder, at man får en rigtig god dialog med vores undervisere, og desuden at man ikke kommer til at sidde 15 rækker fra underviseren i et forelæsningslokale. På studiet har vi et godt socialt miljø, hvor vi en gang om året tager på studietur, hvilket er utroligt sjovt og spændende, og så skal man jo heller ikke glemme, at Aalborg har et utrolig godt natteliv

Faglighed:

Studiet og dets PBL giver mig en rigtig god abstrakt analytisk evne, da vi arbejder med komplekse problemstillinger, som forsøges at gøres så forståelig som muligt. Jeg er blevet mere analyserende som person, og kan slet ikke lade være med at bruge de ting vi lære i den daglige. Selvom jeg ikke valgte AAU pga. PBL har jeg opdaget, at det giver en rigtig god erfaring i at tænke kritisk og så løse komplekse problemstillinger.

Fremtidsplaner:

Mine fremtidsplaner har ændret sig meget igennem studiet. Jeg er gået fra, at vil arbejde i centraladministrationen til nu at ville arbejde på en dansk ambassade eller i EU. Når det er sagt, synes jeg det meste inden for økonomi er spændende, og derfor kan jeg se mig selv arbejde på mange forskellige arbejdspladser inden for faget.

>>Læs det fulde interview med Mikkel

Marco, 4. semester

Studiemiljøet:

Økonomistudiet i Aalborg er Danmarks fedeste studie. Det er et studie med et godt sammenhold. Samtidig er fagene også spændende, og vi bliver undervist af engagerede og dygtige forelæsere. Imellem de ansatte og studerende er der en god bro med en uformel omgangstone, og dørene til deres kontorer er altid åbne.

Faglighed:

Studiet udruster én med en dybere og bredere forståelse for diskussionerne ved middagsbordet, og man ser derfor mange ting på en helt anden måde end tidligere. Vi skriver et projekt stort set hvert semester og det betyder, at vi bliver gode til at arbejde sammen, men også at håndtere konflikter og udfordringer.

Fremtidsplaner:

Jeg er så heldig, at jeg har fået et studiejob hos Colliers International i Aalborg, og der vil jeg stifte bekendtskab med salg af blandt andet investeringsejendomme og andre projektsalg. Jeg har dog altid haft en forestilling om, at jeg skal arbejde i en privat virksomhed med en høj fleksibilitet, så jeg forholdsvis nemt kan ændre fundamentale forhold uden alt for meget bureaukrati

>>Læs det fulde interview med Marco

Mette, 2. semester

Studiemiljø:

Det, at vi arbejder så meget i grupper, så jeg som en kæmpe fordel, da jeg skulle vælge uddannelse. Det giver bare så meget både fagligt og socialt. Man bliver rigtig god til at hjælpe og supplere hinanden – det giver fællesskab.

Faglighed:

Studiet giver en meget større samfundsforståelse, samt et større indblik i verden. Studieformen, synes jeg giver noget rigtigt godt til studiet og man kan vælge at udarbejde et projekt i lige præcis det, man selv synes er spændende

Fremtidsplaner:

Jeg læser økonomi, fordi jeg godt kan lide det sammenspil, der er imellem det matematiske og samfundsvidenskabelige. Desuden er der gode jobmuligheder bagefter. Jeg er ikke helt afklaret med, hvad jeg præcis vil endnu, men jeg kunne godt tænke mig at komme til udlandet og arbejde i nogle år.

>>Læs det fulde interview med Mette